Eksamensskræk

Lider du af eksamensskræk?

Tankefeltterapi kan hjælpe dig:

  • Enestående kort behandlingstid (ofte få timer)
  • Dokumenteret succesrate på 90%
  • Ingen bivirkninger og ingen tilbagefald

Rigtig mange lider af eksamensskræk. Det er den angst man mærker op til en eksamen og under eksamen. Det er dog ikke kun i eksamenssituationer, man kan opleve eksamensskæk. Det er også den angst man oplever, når man skal præsentere eller fremlægge noget for en forsamling. Det kan være en jobsamtale eller en fremlæggelse på arbejdet, der kan være teamwork eller et kursus hvor man i grupper skal præsentere sit arbejde. Det kan såmænd også bare være den klassiske “runde”, hvor man skal sige sit navn foran en gruppe deltagere.

 

Eksamensskræk i hverdagen

Endelig er eksamensskræk også den angst man oplever, når man er “på” i helt almindelige dagligdagssituationer. Typisk er det en social situation med flere mennesker, hvor alles blikke hviler på én, og man måske skal fortælle noget eller bare bliver spurgt om et eller andet. Man føler, man skal “levere” noget, være noget, præstere noget.

 

På denne måde ligner eksamensskræk socialangst. Som med alle andre angstlidelser består eksamensskræk af forskellige følelser. Man er angst for a få angst, som er den angst man oplever i tiden op til eksamenen – den uro, nervøsitet, usikkerhed der er forbundet med at skulle testes, vurderes, bedømmes.

Ofte er det angst for angsten der fylder mest og er den værste, fordi den er vedvarende over længere tid, i ugerne op til en vigtig præstation. Tit er denne uro og anspændthed, blandet med andre følelser. Man er bange for ikke at slå til, ikke gøre det godt nok, man føler pludselig ikke man kan noget som helst og man er bange for at “de” skal opdage det.

 

Hvad fremkalder eksamensskrækken?

Dét, der fremkalder frygten for ikke at gøre det godt nok, er en dybere følelse af ikke at være god nok. Ikke god nok indeni, føler man aldrig der er noget der er godt nok udenfor én. Det kommer af et mindreværd – og mindreværdsfølelsen er en gammel struktur, der grundlægger i barndommen. Man har fået en oplevelse af, at man ikke var værd at være sammen med, ikke elsket som den man var, men at man skulle præstere noget for at være “god nok”. Derfor kan eksamensskræk opleves så voldsom og omfattende, fordi det netop ikke bare er vores faglige viden og kunnen der skal testes, men os, som personer.