Behandling af nervøsitet

Lider du af nervøsitet?

Tankefeltterapi kan hjælpe dig:

  • Enestående kort behandlingstid (ofte få timer)
  • Dokumenteret succesrate på 90%
  • Ingen bivirkninger og ingen tilbagefald

Nervøsitet er en angst- og stressrelateret reaktion, som for det meste er helt naturlig. Det er naturligt at mærke nervøsitet, når man skal starte på et nyt job eller møde sine svigerforældre for første gang. Det er også naturligt at være nervøs, når man skal op til en eksamen eller skal lave oplæg foran klassen eller foran éns chef. Man bliver både vurderet som person og vurderet på éns præstation. Det kan være frygtelig ubehageligt, fordi det kan aktivere dele af vores historie, som vi har det svært med.

 

Symptomer

Når man bliver nervøs, oplever man typisk svedige hænder, rødmen, bævende stemme, høj puls, og svedperler på panden, ondt i maven. Disse akkompagneres af frygttanker og forestillinger om, hvad der kan ske i den pågældende situation, hvis det går, som man er nervøs for. At man kommer til at sige noget dumt, at svigerforældrene ikke kan lide én, at klappen går ned, m.m. Men nervøsitet er en følelse og en reaktion vi har brug for. Det er en følelse, der skærper vores sanser, gør os mere vågne og tænder for vores alarmberedskab. Det er en reaktion, der fortæller os, at der kan være potentielle farer på færde, som vi skal være opmærksomme på. Det er vores primitive dyriske hjerne, reptilhjernen, der har at gøre med vores elementære overlevelse, der her bliver aktiveret. Den fornuftige, rationelle del af os er sat ud af spillet.

 

Hvorfor bliver man nervøs?

Når vi i vores voksne liv, har en frygt for at blive vurderet, er det fordi, vi inde i os har en følelse af ikke at være gode nok, som vi er, et mindreværd. Det har vi, fordi vi som børn oplevede, at vi skulle præstere for at få vores forældres anerkendelse og kærlighed. Vi var ikke gode nok, som vi var, vi skulle være noget mere, noget andet, noget bedre, vi skulle bevise i form af vores præstationer, at vi var noget værd. Mange har oplevet at skulle være dygtige og artige, pæne og ordentlige, søde og tilpassede. Hvem har ikke det…?

Problemet er bare, at så vokser vi op med en grundlæggende usikkerhed og nervøsitet omkring os selv. Det er hele denne historie, med al den iboende smerte, der bliver aktiveret i præstationssammenhænge. Det er ikke så meget de fysiske reaktioner, nervøsiteten består af, der er problemet. Det er mere de katastrofetanker og forestillinger, der følger med. Samt den lange række af sekundære følelser, følelser som nervøsiteten afføder. Mindreværd, usikkerhed, flovhed, skam, frygt for de andres fordømmelse, frygt for nederlag, m.m.

 

Nervøsitet eller angst?

Nervøsitet og ænstelighed kan udvikle sig til egentlig angst, men mange oplever det også som en særskilt del af deres angstlidelse. For mange er det dog et spørgsmål om grader, hvornår man er nervøs for noget, og hvornår det bliver til angst. Det bliver til angst, når ens nervøsitet fylder så meget, at man udvikler undgåelsesadfærd. Dvs. når det begynder at styre ens liv, og man undgår situationer, der kan udløse angst. Eller når ens hverdag bliver præget af tanker og bekymringer om det,, man er bange for. Men angst handler ikke kun om det man er angst for (tit ved man ikke, hvad man er angst for, hvilket specielt gælder ved generaliseret angst). Det handler i høj grad om den store pakke af andre følelser, der følger med, eller som angsten vokser ud af. Der er jo en dybereliggende grund til, at man er blevet nervøs eller angst som person. Det er ikke kun situationen lige nu, der udløser følelsen. Følelsen var der i forvejen. Den situation, vi er i lige nu, aktiverer blot en dybere struktur.

 

Behandling af nervøsitet

Så hvad gør man? Disse følelser, både nervøsiteten, angsten, alt det, der ligger nedenunder, som stammer fra vores opvækst og fra far/mor-relationer, kan man behandle på med tankefeltterapi. Så forsvinder følelserne i løbet af kort tid, uden at vende tilbage. Langt størstedelen af dem, der går i forløb hos en erfaren terapeut er ude af deres angst og nervøsitet på fem sessioner eller derunder.