Socialfobi

Lider du af socialfobi?

Tankefeltterapi kan hjælpe dig:

  • Enestående kort behandlingstid (ofte få timer)
  • Dokumenteret succesrate på 90%
  • Ingen bivirkninger og ingen tilbagefald

 

Symptomer på social fobi

Når man kalder angsten for fobisk, er det forbi den indebærer en voldsom rædsel. Ikke bare er de fysiske symptomer stærke, meget høj puls, perspiration, rysten på kroppen, på hænder, rødmen, kvælningsfornemmelser, m.m.

De psykiske følelser er også voldsomme. Der kan være dødsangst, som er afstedkommet af de stærke fysiske reaktioner eller panikanfald, hvor man mister grebet om éns krop. Ofte er der dybe følelser af skam, flovhed og pinlighed. Man frygter, at de andre kan se eller skal opdage, at man har angst. Og man frygter, hvad de andre tænker om én, andres vurdering og fordømmelse. Man føler sig eksponeret, udsat og ubeskyttet og føler ofte, at de andre kan se ind i én, se hvordan man har det. Det er en meget lidelsesfuld tilstand.

Forskellen på socialfobi og social angst

Der er forskel på socialangst og socialfobi. Forskellen ligger i intensitet, snarere end karakter. Fobien er som angsttilstand en meget voldsom fysisk reaktion, og angsten er panisk. Ligesom hvis man er bange for mus eller edderkopper. Man råber og skriger, farer rundt i huset, græder hysterisk, mister kontrollen.

Årsager til lidelsen

Grunden til, at disse følelser er så voldsomme, beror meget ofte på et lavt selvværd, en følelse af, at man ikke er værd at være sammen med og en helt grundlæggende følelse af uelskethed.

Det er selve disse følelser, som er hele skelettet i vores “jeg-struktur”, bundlinien i vores psyke. Er følelsen af forkerthed, utilstrækkelighed og mindreværd stærke nok, afføder de en række andre sekundære følelser (frygten for de andre), der tilsammen meget let kan udvikle sig til angst.

Ligesom med andre former for angst, kan socialfobi behandles med tankefeltterapi.