Uffe, 30 år
Mit navn er Uffe Nielsen, jeg er 30 år, gift, og har en søn på 4 år, og jeg har haft nogle svære anfald af angst. Mine anfald skyldes, at jeg har fået stress, det er jeg helt sikker på. Min stress kommer af, at jeg stort set ikke har brugt noget som helst af det, jeg lærte på mit studie, siden jeg blev færdig i 2005. Jeg gennemgik det her fantastiske studie, som var hårdt, og noget jeg var nødt til, at arbejde for at komme igennem. Da jeg blev færdig, regnede jeg med, at jeg skulle ud og ligge verden ned, med alle de kundskaber jeg havde lært. Siden jeg blev færdig, har jeg stort set ikke lavet noget, der krævede noget af min uddannelse eller af mig. Længe har jeg tvivlet på, om jeg måske skulle lave noget helt andet med mit liv. Tvivlen sammen med kedsomheden på mit arbejde er tilsyneladende gift for mig, og det er det, som har kørt mig ned. Jeg var ikke klar over, hvor dårligt jeg havde det, før min kone sagde det i efteråret 2008. Så gik det op for mig, at jeg var nødt til at gøre noget. Så sagde jeg op, og det har jeg aldrig fortrudt et sekund. Efter nytår 2008/2009 fik jeg mit første og værste angstanfald, som gjorde, at jeg stort set ikke kunne bevæge mig i 3 dage. Det kom om aftenen, og føltes som en bølge af frygt, som skyllede ind over mig. Jeg havde aldrig før oplevet noget ligende. De følgende 3 dage havde jeg det virkelig dårligt. Det eneste jeg kunne, var at ligge på sofaen, og koncenterer mig om ikke at forsvinde. Det føltes virkeligt som om, jeg var ved at forsvinde ud i intetheden. Jeg gik til lægen dagen efter og fik lykkepiller og en indstilling til en psykolog. Lykkepillerne tog jeg kun i 2 dage, fordi jeg kunne mærke, at jeg fik det lidt bedre dag for dag. Jeg har ikke taget dem siden. Psykologen var jeg til 2 gange, og så følte jeg, at jeg var rask. Så gik der 1½ måned før jeg fik mit andet anfald, som var en del mildere end det første, men stadigvæk meget ubehageligt. Dagene efter mine anfald har jeg været utroligt deprimeret. Det har typisk taget 2-3 dage før det lettede. Et par uger efter fik jeg et tredje, som var meget mildt. Da jeg kunne mærke, at anfaldene blev mildere og mildere, regnede jeg med, at de ville forsvinde. Så begyndt jeg at blive bange for, at de måske kom igen, og så blev jeg bange for angsten. Så kom anfaldene tilbage, lidt anderledes, men slemme, og så var jeg nødt til at gøre noget. Denne gang følte jeg også en modløshed, som om min liv aldrig ville blive bedre. Jeg tænkte, at anfaldene ikke ville gå over af sig selv, når det var sådan noget angst for angsten. Så søgte jeg på nettet, og fandt noget, der hedder “Tankefeltterapi” med Elisabeth aarup. Det tiltalte mig meget, også fordi at jeg kom ud af huset, og blev “trykket på maven” af en behandler. Jeg havde ikke lyst til at prøve en psykolog igen, fordi jeg følte ikke rigtig, at det havde hjulpet. Terapien har været noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har prøvet. Allerede fra første behandling kunne jeg mærke en stor forbedring, og jeg begyndte så småt at håbe på at blive rask. Det tog 3 behandlinger så følte jeg mig ovenpå igen. Behandlingsformen er, at behandleren trykker nogle bestemte steder på din krop i et bestemt mønster, mens du tænker på de situationer, hvor du har været ramt af frygt eller modløshed. Det har en dæmpende effekt på frygten, som du kan mærke lige med det samme. Den teknik lærer du også, så du selv kan arbejde videre med det, hvis behovet skulle opstå. Jeg har selv brugt den en del, hvis frygten pludselig opstår. Jo mere du får dæmpet frygten, jo mindre kommer den. Det virker helt forrygende. På intet tidspunkt siden jeg begyndte behandlingen, har jeg følt, at frygten kom tilbage med fornyet styrke, det har hele tiden været mindre og mindre, og tilsidst er det på et niveau, hvor det er naturligt. Behandlingen gør dig ikke frygtløs eller giver dig følelsen af at være superman. Den hjælper heller ikke på dit job eller ægteskab, hvis det er det, som har kørt dig ned. Den hjælper udelukkende på dine følelser, så du kan få det overskud, som kræves for at ændre det, som har kørt dig ned. I dette tilfælde mit tidligere job. Det har været en voldsom rutchetur i mine følelser, men jeg har det meget bedre nu. Det skyldes helt klart terapien. Det som står meget klart for mig, her bagefter min sygdom, er, hvor virkeligt det føltes. Især modløsheden virkede så ægte og virkelig. På et tidspunkt følte jeg, at jeg ville blive invalid, hvis jeg ikke fik noget behandling i en alder af 30 år. Nu hvor jeg er kommet ovenpå, og kan mærke glæden for livet igen, er det utrolig at tænke på, at noget der føles så voldsomt, kan hjælpes så forholdsvist enkelt. Det er grunden til, at jeg skriver min historie. Der er mange mennesker derude, som har det dårligt, og som ikke ved, at der er hjælp at få rimeligt nemt. Behandlingen koster penge, og det vil måske afholde nogen fra at prøve den. Jeg synes, at det er de bedste penge, jeg nogensinde har givet ud. Vil du også have hjælp? Kontakt mig her →