UDTALELSE
Jeg havde det ulideligt med min vrede – røg altid i slagsmål når jeg var i byen, og det var derofr sjældent at jeg overhovedet gik nogle steder, selvom jeg elsker at gå i byen. Jeg havde heller ikke mange venner tilbage. Hvis jeg fx. skulle sætte en reol op, og ikke kunne finde ud af det, endte det med at jeg smadrede lortet. Smadrede gerne et par vaser samtidig. Kunne standse bilen i raseri over en medtrafikant, og begynde at tæske løs på ham, hvis jeg synes han havde opført sig råddent. Havde utallige slagsmål med min kone, har smadret alle vores glas, tallerkner, skåle – alt hvad der kunne smadres. Vi kunne aldrig gå i byen sammen, for blev altid jaloux, og det endte i kæmpe slåskampe. Hvis en anden mand så meget som så på hende, endte det med at han fik blodtud.
Jeg blev afvist på både Nordvangen og Stolpegården (beahndlingssteder), fordi mine symptomer og reaktioner var for voldsomme. I to år var jeg medicineret, på et tidspunkt var jeg opppe på 34 piller om dagen, det kostede mig altså dagligt 320 kroner! Jeg har osse prøvet en psykolog, men kom til at slå hånden gennem hendes væg i et raserianfald.
Mine symptomer blev markant bedre, allerede efter første behandling hos Elsiabeth. Nu, efter fire gange, har jeg det bare fantastisk! Har fået det rigtig godt med min familie og mine venner ( har lige fundet sammen med en kammerat igen, som jeg slog ned med en flaske for syv år siden. Har osse fået det meget bedre i hverdage igen, nu har jeg det godt når jeg står op om morgenen, og min kone og jeg har aldrig haft det bedre sammen.
Jesper , 25 år
UDTALELSE
Undertegnede har i længere tid døjet med en ”tennisalbue” og terapien gik ud på at behandle den. Under banketerapien fik jeg en stærk følelse af sorg (ifm. min søsters kræftsygdom). Følelsen forsvandt i løbet af ca. 20 minutter og er ikke vendt tilbage. Albuen er blevet betydelig bedre – dette tog dog nogen tid, 1-2 måneder. Jeg er i dag næsten smertefri i albuen. Fik kun denne ene behandling.
Marianne Olesen, 60 år
UDTALELSE
Jeg havde været depressiv, siden jeg gik i gymnasiet. Jeg kunne ikke stå op om morgenen. Selv det at børste tænder var uoverskueligt. Jeg sov det meste af dagen. Siden – som selvstændig – oplevede jeg, hvordan kunderne flygtede. Jeg følte, at alt var en kamp. Og med årene voksede byrden. Jeg fik medicin, men hverken det eller samtaleterapi virkede. Så prøvede jeg TFT. Og jeg var i konstant bedring fra første gang. Jeg fik energi og skulle ikke kæmpe for at komme op om morgenen. De negative tanker hørte op. Jeg brugte teknikken i pressede situationer, og det hjalp! Jeg har ikke læst i over 15 år – nu har jeg igen roen og koncentrationen til det. Og jeg husker, hvad jeg har læst!
I terapien berørte vi forskellige emner hver gang. Jeg fik større og større ro, og vi kom vidt omkring. Nu er jeg meget tættere på mig selv og har meget bedre kropskontakt. Det er bedre at handle og gøre, hvad der er godt for mig. Samtidig mærker jeg også andre bedre. Det vigtigste for mig, er at jeg kan mærke mig selv. Det har givet mig ro i sindet. Selv om jeg gik længe i psykoterapi, knækkede den nedadgående kurve først med TFT. Så Tak! for vejen tilbage til livet!
Anonym, 35 år
UDTALELSE
Jeg havde lidt af social angst siden jeg gik i 9. eller 10. klasse, eller måske endda tidligere. Hele min opvækst og voksne liv har været baseret omkring denne angst. Jeg har været hæmmet på alle måder: ikke kunne sidde i en bus, eller i et tog, stå i en kø i supermarkedet, deltage aktivt i en klassesituation, ikke være steder hvor der var andre mennesker. Jeg har skammet mig over at have det sådan, og det blev tabu for mig, og derved endnu sværere at kæmpe med. Jeg læste om Elisabeth Aarup og tankefeltsterapi i et dameblad ved et tilfælde, og følte bare at jeg var nødt til at kontakte hende med det samme. Og allerede efter første behandling, var angsten faktisk forsvundet. Det er meget svært at forklare, nok mest af alt fordi jeg selv havde svært ved at tro på det i starten. Men det var vitterligt væk! Jeg har haft i alt 3 behandlinger, men det var den første der gjorde det for mig. De to andre var nok mere for at overbevise mig selv om at det virkelige passede. Nu kan jeg ikke rigtig sætte mig ind i det voldsomme ubehag jeg har følt i alle disse år, og kan stort set ikke fremprovokere det, om jeg så ville. Det har givet mig mit liv tilbage, og intet kan slå den følelse!
Louise, 30 år
UDTALELSE
Jeg havde det fordærdeligt i sociale sammenhænge, selv i sammenhænge hvor jeg egentlig burde føle mig tryg (med nære venner, familie osv). Jeg blev meget nervøs, rødmede, rystede, fik spændinger. Havde det osse meget sådan på arbejde. Endda i helt almindelige situationer. Oveni kom flovheden, jeg var sikker på at de andre kunne se at jeg havde det skidt. Det fyldte bare sindsygt meget tilsidst.
Så startede jeg op hos Elsiabeth. Efter første gang synes jeg egentlig ikke jeg kunne mærke noget. Svært at forklare, måske var der alligevel noget der løsnede sig, på én aller anden måde. Var selvfølgelig skeptisk, og bange for om det nu virkede på mig. Efter anden gang, mærkede jeg megen ro i min krop. Oplevede en tydelig sammenhæng mellem mine spændinger i nakken og min nervøsitet. Så vi begyndte vi at behandle på mine spændinger i nakken, og så forsvandt min uro og angst efterfølgende. Til sidst i forløbet havde jeg det bare rigtig, rigtig godt! Havde fået mere energi, var mere glad og tlfreds med mig selv. Nu undgår jeg ikke længere situtioner på samme måde. Heller ikke de situaioner, der før var svære. Før undgik jeg så mange ting. Angsten styrede mig. Nu føler jeg mig bare enormt glad over at det ikke er noget problem. Jeg oplever osse, at jeg blir mødt med større anerkendelse og respekt, måske fordi jeg er trådt mere i karakter. Jeg ser bl.a., at min familie har ændret holdning til mig. Jeg har altid været det sorte får, men føler ikke længere at det rammer mig. Nu hviler jeg i mig selv, og føler mig tryg (de sidste uger har jeg helt glemt at “banke”, fordi det bare går så godt).
Karin Hansen, 48 år
UDTALELSE
Min kæreste blev meget syg for omkring tre år siden. Hun fik en hjerneblødning og kom sig aldrig helt. Min angst startede kort efter. Den kom, når jeg skulle noget eller lig var kommet hjem. Det var uro. Jeg var usikker på Liva, min kæreste, der var lidt ustabil. Samtidig havde jeg stor skyldfølelse i forbindelse med min fars død.
Under behandlingen oplevede jeg en fysisk lettelse – som om noget gav slip indeni. Det blev gradvist bedre. Før var jeg ofte bange for, at jeg skulle dø. Det blev så meget bedre, at jeg kunne påbegynde arbejde igen. Uroen og angsten for angsten blev også mindre. I dag kan jeg bruge min energi helt anderledes. Selv om de fysiske fornemmelser ikke er helt væk, er jeg ikke bange for dem længere. Også skyldfølelsen i forhold til min far og min kæreste er væk.
Flemming Christensen, 53 år
UDTALELSE
Jeg har altid haft skyldfølelse, har altid fået det meget dårligt hvis nogen skældte mig ud eller talte ned til mig. Jeg spiller i et band hvor jeg også tit følte skyld, og at jeg ikke var velkommen, hvis jeg fik at vide at jeg ikke gjorde tingene godt nok. En dag i foråret 2002 havde jeg fået èn (af en række) sessioner hos Elisabeth, og hun havde banket min skyldfølelse væk. Bagefter følte jeg mig grounded og rolig, og jeg skulle direkte ud og øve med mit band. Da vi øvede, flippede én fra mit band, fuldstændig ud på mig, skældte mig ud og råbte mig op i hovedet. Jeg forblev fuldstændig rolig og lod mig æsten ikke påvirke af hans reaktion. Det eneste jeg tænkte på var at han måtte have haft en dårlig dag. Det var fantastisk at mærke at jeg kunne gå igennem sådan en situation uden at føle mig trampet på. Siden den dag har jeg stort set ikke mærket til skyld.
UDTALELSE
Hej, jeg hedder Sissel, jeg er 17 år gammel. Jeg lider af sygdommen OCD (Obsessivce compulsive disorder), mere kendt som tvangstanker., Jeg har haft den lidelse fra jeg var en helt lille pige. Nogle af mine tvangstanker er: Hvis jeg slår engang i bordet, bliver jeg nød til at gøre det igen, og det kan blive ved og ved. Jeg er også plaget af, at jeg skal fortælle min mor alt fra min privatliv, som jeg ikke ønsker hun skal vide. Men hvis jeg ikke får fortalt det, føler jeg en samvittighed så slemt at jeg ikke kan holde det ud. Jeg ikke kan spise mad i offentlighed. Min OCD siger, at mine venner/veninder kigger på mig og min mad og tænker dårligt om mig, selvom jeg ved det ikke er rigtigt. Engang var jeg hjemme hos en veninde en uge, og der spiste jeg ikke i 1 uge da de ikke måtte se jeg spiste. Mine tvangstanker påvirker rigtig meget min koncentration. Jeg kan ikke læse en bog, og forstå den samtidig, jeg glemmer nemt ting, kan stå og kigge på en og ikke forstå hvad de mener selvom det de fortæller er normalt og forståeligt. Min koncentration svigter, da tvangshandlingerne/ tvangstankerne dominerer den.
Terapien foregår ved at hun “banker” en. Jeg fortæller hende om mine negative tanker, og imens skal jeg slappe af, og vende tilbage i en situation hvor jeg har en trang til f.eks. at slå 2 gange i bordet. Imens slår hun mig 5 sekunder hver gang på kravebenet i højre side, under øjet og under armen. Jeg har nu været til terapi 5 gange hos Elisabeth, og det har hjulpet mig rigtig mange. Stadig er der nogle spor efter tvangstanker, men hvor jeg kan sige til mig selv at det er ikke nødvendigt at gøre det, og så sætter jeg mig ned og “banker” mig selv imens jeg tænker tilbage i en situation. Det hjælper! Jeg er rigtig glad for jeg valgte Elisabeth. Hun er meget forståelig.
Sissel, 17 år
UDTALELSE
Jeg voksede op i et børnehjems rå miljø. Blev mobbet. Min mor var alkoholiker, og jeg kunne ikke sige fra overfor hende… Under forløbet forsvandt min skyldfølelse helt. Også min depression blev væsentligt bedre. Nu mærker jeg den ikke mere. Mine tvangstanker omkring at gøre andre fortræd blev markant mindsket. Jeg mærkede forskel fra gang til gang. Jeg har heller ikke problemer med kolleger eller på arbejdet længere. I dag, hvis jeg skal noget, jeg er nervøs ved, banker jeg det væk. Jeg har det nemmere med mine børn, specielt mit forhold til min søn er blevet bedre. Nu føler jeg mig på lige fod med andre og tør sige fra. Sige nej! I det hele taget er jeg kommet mere i balance. Jeg ser fremad. Ser lysere på tingene og har meget mere energi.”
UDTALELSE
J
eg fødte en vidunderlig lille dreng i april 2007. Glæden for at blive Mor var som, for mange andre nybagte mødre, kæmpe stor. Desværre blev glæden efter få måneder afløst af ekstrem træthed, smerter i kroppen og andre uforklarlige symptomer. Med min lille dreng på armen, gik jeg til utallige, opslidende undersøgelser på hospitalet og i november 2007 fik jeg svar på en cellebiopsi – kræft i lymfeknuderne! Mange måneders behandling med kemoterapi, samtidigt med at jeg prøvede at være mor for min lille dreng, kulminerede i februar 2008 i en svær depression. Min mand blev far på fuldtid og jeg blev indlagt. Jeg følte mig som en løve i et bur på afdelingen og i min desperation efter at, blive “den gamle glade” Rikke igen, opsøgte jeg Elisabeth – og tankefeltterapi. Jeg synes det lød for godt til at være sandt og tænkte: “Jeg er så plaget af mine depressive tanker og min angst – hvad har jeg at miste?? Da jeg kom første gang var jeg så dårlig at jeg rystede som et espeløv, men allerede efter første session var angsten væsentligt mindre og svær at komme i kontakt med. Det var en kæmpe lettelse og det gav mig håb og mod. Elisabeth viste min mand hvordan han kunne “banke” så han kunne understøtte behandlingen hjemme. Efter de næste par sessioner var min angst helt minimal og vi fik også arbejdet på min rolle som mor og mit selvværd. Nu er jeg erklæret sygdomsfri for min kræft og jeg er helt fri for min angst og mine depressive symptomer. Jeg har min mand og min dejlige dreng som sikkert skal være storebror på et tidspunkt og jeg passer min stilling og har det rigtigt godt!!
UDTALELSE
Jeg har lidt af depression i årevis. Jeg var så forfærdeligt langt nede, kunne ikke overskue noget som helst, kunne ikke tage mig sammen til noget. Heller ikke til de ting jeg egentlig gerne ville. Syntes at jeg spildte mit liv og vidste slet ikke hvad jeg skulle stille op med mig selv. Samtidig har jeg siden jeg var teenager, haft det virkelig svært i større forsamlinger. Til tider kunne jeg end ikke gå op gennem en bus. Jeg har konsulteret flere psykologer, men ikke haft varig effekt af behandlingerne der. Så snart jeg følte mig presset, oplevede jeg tilbagefald. Mit selvværd og blev mindre og mindre. Havde angst når jeg vågnede om morgenen, lige fra jeg slog øjnene op – en forfærdelig uro. En dag så jeg et opslag om Elisabeth Aarup og tankefeltterapi og tog hurtigt kontakt.
Jeg var hos Elisabeth fem gange og følte fra første behandling lettelse og ro. Faktisk forventede jeg mig ikke noget, for jeg havde det så skidt, at jeg ikke rigtig havde lyst til livet længere. Nu kan jeg udsætte mig selv for pres, men bevare lyst og energi, så jeg kan klare det, jeg skal. Jeg har fået en indre sikkerhed, kan træffe beslutninger og tror også på, at jeg kan håndtere det, som kommer.”
Anonym, 43 år
UDTALELSE
Jeg er maratonløber, men kan i perioder være så plaget af min astma at jeg slet ikke kan løbe. I sprint har det generet mig rigtig meget. Tog astmamedicin for det i mange år. Jeg startede så op hos Elsiabeth. Under sessionerne kunne jeg mærke, at dét vi var inde og behandle på, forsvandt. Min astma forsvandt, min lugtesans kom igen, og de specifikke lugtgener jeg har haft, forsvandt osse. Ret utroligt! Nu tager jeg ingen medicin længere og min astma er helt væk! Min lugtesans har været forsvundet i tre år. Efter et par behandlinger, kunne jeg igen begynde at dufte.
Kathe, 44 år
UDTALELSE
Maya fortæller: “Jeg havde det rigtig dårligt. Skolen var de værste. Det startede til morgensamling hvor jeg begyndte at få angstanfald. Så begyndte jeg at få angstanfald i klassen, når jeg var ud, i biografen etc. Til sidst turde jeg ikke gå nogle steder, og tilbragte timevis med at græde. Vi vidste ikke hvad det var. Først troede min mor det var fordi jeg var syg, og vi var til læge mange gange. Jeg blev tjekket for en masse, men ingen kunne finde ud af hvad det var. Så gik der et år, hvor jeg ventede på at starte i behandling på bønepsykiatrisk. Men det hjalp heller ingenting.
Så så min mor et indslag med Elisabeth i TV og så kontaktede vi hende. Efter første session mærkede jeg ikke rigtig noget – synes det var underligt, vidste ikke rigtig hvad jeg skulle føle, og var meget skeptisk. Men så lige pludeselig efter tre gange begyndte det bare at gå helt vildt godt. Jeg oplevede at jeg ikke længere var rædselsslagen hvis læreren spurgte mig om noget i timen, jeg begyndte at række hånden op, kunne sige noget uden at føle mig dum og bange. Det var osse pludselig fedt at gå til fester, i biffen, ud med vennerne. Jeg blev bare rigtig glad. Jeg får ingen angstanfald længere, og har lige været en uge i Paris med klassen, og det var bare super!
Havde angst i ca. tre år. Er stadig lidt genert, men osse bare rigtig glad. Jeg har meget mere mod til at gøre de ting jeg har lyst til. Har lyst til at gå i biffen, til fest med vennerne, og osse til at starte HF her efter sommer. Skal faktisk flytte til en helt anden by. Før fandt jeg en masse undskyldninger, for ikke at gøre det jeg egentlig gerne ville, pg angsten. Nu har jeg bare lyst til en hel masse.”
Marias mor: ” Vi har fået en helt ny pige! Før plejede hun at sidde og tude over kammeraterne, skolen osv. Nu kan, og vil, hun det hele. Det har bare været det hele værd.”
Maya, 16 år
UDTALELSE
Søren fortæller: “jeg havde tit angstanfald. Meget voldsomme, turde aldrig tage med nogen ud at køre bil. Jeg sagde osse nej til mange ting. Ting jeg egentlig gerne ville, udflugter og sådan noget. Det stod på i to år. Så fik jeg klaustrofobi. Bange for at jeg blive fanget, i lukkede rum, at jeg ikke kunne luft. I starten var det bare en lille smule, men til sidst var det hver dag. Angsten for at få angstanfald var der konstant. Efter første behandling mærkede jeg en kæmpe forskel. Herefter har der faktisk ikke været noget. Kun lidt skidt en gang imellem, men absolut i småtingsafdelingen. Faktisk ingenting. Jeg blev overrasket over hvor hurtigt det virkede, poitivt overrasket. Tilsidst kunne jeg slet ikke finde følelsen frem. Fik det bare helt vildt godt. Stor lettelse. ”
Sørens mor: “det der gjorde udslaget var, at Søren ikke behøvede at snakke om hvordan han havde det. Det ville han aldrig være gået med til. Terapi og sådan noget, glem det! Det her føltes bare rigtigt, på én eller anden måde.”
UDTALELSE
Nu er vi kommet så langt , at jeg tør skrive til dig og fortælle hvor godt det går , uden at være bange for at det går galt . Tobias kom hos dig til behandlinger 5-6 gange. Han startede fordi hans havde store problemer med lavt selvværd. Dette gjorde bl.a. at han havde vanskeligt ved at koncenterer sin i skolen , ofte fik voldsomme vredes udbrud eller blev rigtig ked af det. Hans indlæring var næsten gået i stå , og han trivedes ikke. *Allerede efter første behandling , kunne både han og jeg mærke forbedring. I bilen på vej hjem var han først helt overstadig af glæde , og så faldt han ellers i søvn helt udmattet. Efter 3 behandlinger bemærkede hans klasselærer en stor forandring. Hn sagde direkte at hvad end vi havde gang i så måtte vi endelig ikke holde op , for hans indlæring tog raket fart , og det samme gjorde hans humør. Noget af detder glæder mig mest er at han nu har lært at det nytter at tale om det der gør ondt , og at der er hjælp at hente. Det har givet ham redskaber til at takle problemer og bearbejde situatoner der ikke er rare. For han er godt klar over at der livet igennem vil opstå situationer der er svære , og som gør ondt. Men han håndterer det helt anderledes positivt nu , og er meget mere fortrøstningsfuld. Han har netop fået en karakterbog med hjem med et 12 tal og flere 10 taller , det er dejligt , og havde for bare 1 år siden virket helt urealistisk . Men det er bare en tillægsgave ,det bedste er at min søn nu stor trives og igen har fået så meget glæde i øjnene. Stor tak til dig
Tobias
UDTALELSE
Søren fortæller: “jeg havde tit angstanfald. Meget voldsomme, turde aldrig tage med nogen ud at køre bil. Jeg sagde osse nej til mange ting. Ting jeg egentlig gerne ville, udflugter og sådan noget. Det stod på i to år. Så fik jeg klaustrofobi. Bange for at jeg blive fanget, i lukkede rum, at jeg ikke kunne luft. I starten var det bare en lille smule, men til sidst var det hver dag. Angsten for at få angstanfald var der konstant. Efter første behandling mærkede jeg en kæmpe forskel. Herefter har der faktisk ikke været noget. Kun lidt skidt en gang imellem, men absolut i småtingsafdelingen. Faktisk ingenting. Jeg blev overrasket over hvor hurtigt det virkede, poitivt overrasket. Tilsidst kunne jeg slet ikke finde følelsen frem. Fik det bare helt vildt godt. Stor lettelse. ”
Sørens mor: “det der gjorde udslaget var, at Søren ikke behøvede at snakke om hvordan han havde det. Det ville han aldrig være gået med til. Terapi og sådan noget, glem det! Det her føltes bare rigtigt, på én eller anden måde.”
UDTALELSE
Sheila blev mobbet i skolen allerede fra 3.klasse. Mobningen var så slem, at Sheila måtte gå ud af skolen i 8. Hun forsøgte at starte i 9., men måtte også droppe det. Sheila flyttede og prøvede mange forskellige skoler og uddannelser, men kunne ikke gøre nogen færdige pga. angst. hun begyndte at arbejde og flyttede samtidig sammen med en veninde, men fik et voldsomt panikanfald. Det skulle vise sig at være starten på en række angstanfald:
“Jeg kunne ingenting. Ikke handle ind eller gøre andre dagligdagsting, for det var bare for svært. Jeg turde ikke starte på mere nyt. Jeg blev totalt paranoid, og fik til sidst en depression. Efter første behandling kunne jeg tage kontakt til verden igen. Vi måtte endda lede efter angsten. Og efter et par behandlinger kunne jeg sagtens gøre ting alene. Jeg var ikke længere bange for andre mennesker og heller ikke paranoid mere. Nu, efter mit forløb hos Elisabeth, har jeg fundet mit selvværd og mig selv igen. Min selvtillid og mit mod er større. Glæden for livet og lysten til at leve er kommet igen.”
UDTALELSE
”Jeg begyndte at lukke mig inde i mig selv. Følte mig underlig, nervøs og akavet sammen med andre mennesker. Mine hænder rystede, og jeg skammede mig over mig selv. Jeg var sikker på, at andre kunne se, at jeg var helt forkert. Hvis Elisabeth ikke havde været der, ved jeg ikke, hvad der var blevet af mig…
Min angst blev stærk, da jeg skulle på højskoleophold. Jeg havde ellers glædet mig meget. Alligevel endte det med, at jeg isolerede mig på værelset, for jeg kunne slet ikke rumme alle de nye mennesker og den nye hverdag. Også hjemme blev det værre. Jeg gik fra fester uden et ord og afskar mig fra andre – også gamle venner. Jeg var dødsensangst, havde ingen selvtillid og kunne slet ikke få hverdagen til at hænge sammen længere.
Behandlere var der masser af, men ingen af dem kunne hjælpe mig. Og jeg vidste jo heller ikke, hvorfor jeg blev angst. Min barndom har været tryg og god. Alligevel fik jeg det bare værre og værre. Så hørte jeg om Elisabeth gennem en kammerat. Selvfølgelig var jeg skeptisk, men allerede efter anden behandling havde jeg det bedre. Jeg følte mig ikke længere hæmmet, men begyndte at føle glæde igen. For mig betød det en verden til forskel. Nu føler jeg mig ikke forkert i forhold til andre. Jeg føler mig glad igen. Og det er det vigtigste.”
Pernille Sofie Andersen, 22 år
UDTALELSE
“Min mor fik en blodprop for et halvt år siden. Jeg tror det var som reasktion herpå, at jeg, ud af det blå, begyndte at få uro i kroppen. Jegkunne ikke slappe af, synbes jeg havde ondt alle vegne, og og troede jge fejlede alt muligt. Have det specielt svært når jeg skulle sove, men om dagen kunne jeg osse få det dårligt, blive angst og urolig over de mindste ting. Grundlæggende var det selvfølgelig en angst for at dø. Og en angst for et få en blodprop ligesom min mor. Jeg fik ret voldsomme angstanfald og var til læge flere gange for at få lavet cardiogrammer, men der var aldrig noget. Til gengæld fortalte han mig at det var angst og lidt depression. Han ville gerne have ordineret medicin men det ville jeg ikke. Til en julefrokost, fik jeg det så rigtig skidt igen, og herefter startede jeg hos Elisabeth. Ret kort tid efter, to gange eller sådan noget, kunne jeg virkelig mærkeatd er var sket noget. Her efter fire behandlinger, erd et helt væk. Jeg er mit gamle jeg igen – kan selv bruge punkterne, og det hjælper mig. Jeg ved ikke hvad det er, men det virker!!!
Jesper
UDTALELSE
Da min stadfar døde gik jeg ned med panikangst. Da jeg første gang fik et anfald troede jeg at jeg skulle dø. Jeg kom babu-babu på hospitalet, men blev sendt tlbage med beroligende piller, efter en ække undersøgelser. Hereftrer fik jeg bare tilbagevendende store anfald, der invaliderede mig. Kunne ikke gå, ofte lå jeg bare i min seng, og var sygeleldt far mit arbejde i lkang tid. Jeg var lænket til sengen, skulle luftes ligesom en hund.
Jeg har lidt af angst siden jeg var otte, men anfaldende started edfor to år sien da minb stdfar døde. Så kom depressionen oveni. Jeg har altid lidt af mindreværd, manglet selvtillid, altid været ret angst. Nogle gange som barn, kunne jeg ikke gå i skole, eller min mor måtte hente mig. Generelt har jeg altid haft svært ved at sige fra, og mine grænser er derfor altid blevet overskredet. Sikkert derfor jeg har haft så megen angst. Alered efter første gang hos Elisasbeth, vendte min livsglæde tilbage, og min angst forsdvandt. Siden da, har jeg faktisk ikke haft angst. Her efter tredie gang, er jeg startet arbejde igen, jeg har masser af overskud og mærker rigtig megen selvtillid g selvværd. Det er bare for fedt!! Min familie er helt målløs. Synes jeg er blevet en helt ny person, meget mere glad og selvstændig. Olever selv at jeg er blevet en helt anden, er vokset og blevet mere moden.,
UDTALELSE
I godt 10 år led jeg af angst og socialangst. Jeg oplevede mit første angst tilfælde i en kø i Bilka og bredte sig hurtigt til alle større forretninger, angst for steder med mange mennesker og også møde nye mennesker. Måske udløst af mange års sygdom og fysisk handicap, hvor jeg har været en del igennem. Jeg havde prøvet psykolog som alternativ til medicin, med uden den ønskede virkning. Min mor viste mig en artikel i et ugeblad, om et lignende tilfælde behandlet af Elisabeth, men uden omtale af hvad det gik ud på. Så jeg var lidt skeptisk overfor det, da jeg er imod ting som healing. Nogle måneder senere læste jeg endnu en artikel om det, igen om Elisabeth, men denne gang med en god forklaring på hvad det gik ud på, og det virkede nu helt logisk, og som noget jeg bare måtte prøve! Jeg var lidt nervøs første gang, men det gik hurtigt over, som der blev taget hul på problemet. Det var lidt svært at fastholde de ubehagelige erindringer højt mens behandlingen stod på, så jeg var nok lidt usikker på om det virkede. Men det gjorde det.
Før behandlingens start var mit angst niveau ret højt, men efter de 3 første behandlinger kunne jeg mærke en forandring, kunne simpelthen ikke fremprovokere ubehaget. Når jeg gik derfra, var det med en ro og lettelse i kroppen jeg ikke helt kan beskrive, for den har jeg ikke oplevet før. Jeg havde det, som om jeg kunne klare alt og havde lyst til at gøre det. For mig var det efter 3. behandling jeg følte at jeg var kommet over det punkt, at jeg turde udfordre mig selv til en tur i Bilka – uden ubehag. De sidste 2 behandlinger fik jeg bl.a. styr på mit selvværd. Jeg færdes nu uden problemer blandt større menneske mængder og opsøger selv nye bekendtskaber. Man lærer selv at banke på de rigtige punkter da det er en del af hjemmearbejdet. Efter sidste behandling tror jeg, at jeg har haft brug for det et par enkelte gange hvor jeg stod overfor nogle nye ukendte ting.
Bivirkninger ved behandlingen? Man kan nemt blive forfalden til den indre ro man har i kroppen efter en behandling – og så er det blevet lidt dyrt med alle de efterfølgende shoppeture! Elizabeths tlf. nr er i min telefon hvis det nogensinde skulle blive nødvendigt, men det har det ikke været i det år der nu er gået.
UDTALELSE
Jeg har lidt af angst endel år, gået til psykolog og psykiater, og intet af det har hjulpet mig igennem min angst (panikangst og social angst). Jeg så en artikel om tankefeltterapi i Ude og Hjemme, og har senere gjort alvor af at kontakte Elisabeth, da angsten satte mange begrænsninger i min hverdag – især på ferier og sammen emd mange mennesker jeg ikke kendte.
For ni år siden havde jeg en meget ubehagelig oplevelse på en ferie i udlandet, og havd etrods behandling i systemet ikke fåe det bedre. I min behandling hos Elisabeth, gik jeg næsten alle fem gange, uden at jeg kunne sige hvad det var der var blevet bedre. Jeg var utrolig træt efter hver behandling.
Hen ad vejen overskred jeg bogle grænser uden at kunne sige hvorfor. Efter endt behandling fik jeg det som om den store rygsæk jeg bar rundt på var blevet tømt, den var pluselig meget lettere.
Jeg turde se folk i øjnene igen og følte ikke længere jeg havd enoget at skamme mig over.
Hanne Jensen, 48 år
UDTALELSE
Jeg havde det meget svært med min angst. Den forhindrede mig i at gøre forskellige ting, som andre mennesker uden angstproblemet, bare syntes ville være almindeligt. F.eks. kunne jeg ikke gå ud og handle ind, jeg kunne ikke gå ture med min hund, jeg kunne ikke gå i byen, og hygge mig med mine venner, jeg kunne ikke gå i butikker o.s.v. Min angst gjorde at jeg blev mere og mere indelukket, og ville ikke snakke med nogen, fordi jeg var bange for hvad de tænkte om mig. Til sidst sad jeg bare hjemme helt alene, og var ked af det.
Jeg startede hos Elisabeth, som er tankefelts terapeut, den 23. november 2006. Da jeg kom første gang var jeg meget nysgerrig for hvad hun ville gøre ved mig, men jeg var villig til at prøve i håb om at hun kunne hjælpe mig. Allerede efter første behandling, kunne jeg mærke at der var sket en forandring. Da jeg havde fået min næst sidste behandling, var jeg bange for at behandlingen ikke havde virket som jeg håbede. Men hen over julen hvor jeg ikke gik hos Elisabeth, begyndte det at gå bedre og bedre med min angst. Jeg kunne begynde at gå ud og handle og jeg kunne gå lange ture med min hund. Nu har jeg været hos Elisabeth de 5 gange, og jeg synes at det går bedre og bedre. Det tager sin tid, men jeg prøver at udvide mine grænser hele tiden.
UDTALELSE
Da Line var barn, skulle hun igennem talrige hospitalsbesøg, der inkluderede blodprøvetagning. Imod al sund fornuft blev Line fastholdt, og blodprøven blev taget, selvom Line skreg og var meget bange. I dag ville vi jo kalde en sådan oplevelse for et overgreb, og siden har Line været angst for nåle og for at blive syg.
”Jeg ville helst undgå alle lægebesøg, for jeg var bare så bange for at kaste op og besvime. Jeg begyndte så hos Elisabeth, og allerede efter 4 gange klarede jeg testen – at få taget min første blodprøve. Og tænk – det var bare ikke noget problem. Det havde jeg slet ikke klaret før behandlingerne hos Elisabeth…”
UDTALELSE
Marias veninde blev myrdet. Maria blev naturligvis meget påvirket. Hun var lige blevet mor til en lille pige, men kunne ikke tage sig af sin nyfødte pga. angst. Maria var bange for at miste sin datter, som hun pludselig havde mistet sin veninde. Og angstanfaldene tog til. Maria kunne måske ikke tage sig af datteren, når hun havde anfald. Hun blev angst, når hun var sammen med andre og turde heller ikke køre bil.
Maria begyndte i TFT. Allerede efter tredje gang var angstanfaldene forsvundet. ”Jeg følte en kæmpe indre ro. Nu kunne jeg klare hele verden. Jeg fik styr på mit følelsesliv og var ikke længere angst for angsten…”
Maria er igen gravid. Hun lever angstfrit. ”Jeg ville ikke kunne klare graviditeten, hvis jeg blev angst igen. Jeg har meget lettere ved at komme ud blandt mennesker. Det bedste er dog, at jeg ikke oplever angsten for at miste min datter eller ikke kunne passe den lille ny ordentligt.”
Maria Bern, 24 år
UDTALELSE
Jeg er 37 år, har 2 dejlige drenge, mand og et gammelt hus, vi har brugt en del penge, energi og år på at få gjort hyggeligt. Min barndom har været helt almindelig med en 7 år yngre lillesøster – så jeg har vel nærmest været enebarn og snotforkælet i 7 år, far og mor, en masse venner og veninder, tja helt almindeligt liv. Min mor og jeg har altid haft samme temperament og hidsighed og er som de fleste andre bestemt ikke altid enige om tingene.
Jeg har altid set mig selv som en stærk pige, som kunne opnå alt og ikke var én, man lige kunne vælte omkuld psykisk. Men pludselig vendte min verden. Jeg blev usikker, angst og meget trist. Det var ikke en side af mig selv, jeg kendte særlig godt, men en side jeg var nødt til at tage alvorligt, og som skræmte mig fra vid og sans. Det skulle tage mig 2 år, før jeg fandt den rigtige behandling! Det et startede en sommerdag, da det for alvor gik op for mig, at min mor var meget syg, og at hendes gigt gennem mange år var ved at fortære hendes organer. Hun fik gigt, da hun blev gravid. Så hun fik mig og gigten. Da den har været en del af hendes liv, alt mens jeg har været det, havde tanken om, at den ville slå hende ihjel til sidst, aldrig for alvor strejfet mig. Netop derfor på vej hjem i bilen efter et kaffebesøg hos min mor – med min 5-årige søn ved min side, kom det som en grim overraskelse, at jeg pludselig ikke kunne få luft. Jeg panikkede så voldsomt, at jeg var så sikker på, at om lidt skulle jeg dø. Ikke nogen rar fornemmelse og slet ikke med ansvaret for en lille dreng, der spurgte sin mor, om hun var dårlig. Den dag vandt angsten. Vi var på vej til lægen, min søn skulle til 5 års undersøgelse, og i stedet blev det mig, der endte på lægens briks. Jeg havde ”bare” fået et panikangstanfald, og det ville sikkert ikke ske igen. Det gjorde det dog og rigtig mange gange endda. Jeg kom ind i en periode, hvor alt blev farligt. Jeg ville helst ikke køre bil, for det var jo dér, ubehaget kom første gang. Næste gang var i et supermarked, så ergo kunne jeg jo ikke handle ind, for tænk hvis jeg stod dér midt i køen og fik det skidt! Så blev det ubehageligt at gå på arbejde. Jeg var heller ikke glad for at besøge venner og veninder, de forstod jo ikke, hvad det handlede om. Jo, der var lykkepillen, der måske ville kunne give mig mit gamle liv tilbage, men nej, ingen piller, der skulle styre mig, så hellere angsten. Jeg ved ikke, hvorfor jeg valgte angsten frem for pillen, men i dag er jeg glad for mit valg!
Efter 2 måneders sygeorlov, psykoterapeutisk hjælp og meget andet kom jeg tilbage på min arbejdsplads, men angsten ville ikke slippe sit tag i mig. Måske kunne jeg heller ikke slippe angsten – den var der i hvert fald som en tro følgesvend. Jeg levede alligevel et rimeligt normalt liv, men med en masse begrænsninger. Jeg var på ingen måde fri og glad, som jeg plejede at være. Min interesse for det alternative blev større og større, og jeg opsøgte en clairvoyant et par gange. Det skulle blive nøglen til en lykkelig fremtid. Hun gav mig navn og adresse på en tankefeltterapeut, hun bestemt mente ville kunne hjælpe mig. Jeg ringede dagen efter og fik en tid. En veninde kørte mig derud. Jeg kom ind, blev sat på en stol og så gik vi i gang, mig og så hende tankefeltterapeuten, Elisabeth. Det var ikke så meget, hun skulle vide om mig, bare have mig til at fornemme angstsituationen fra bilen igen og beskrive, hvor slemt jeg syntes, den var. Så bankede hun mig blidt i ansigtet. Langsomt forsvandt angsten. Man skulle tro, det var løgn. Efter to års prøvelser, to år med konstante begrænsninger – det virkede bare for nemt. Men det skete virkelig, og efter ”bilangsten” tog vi socialangsten og i løbet af de 5 gange, jeg besøgte hende, nåede vi rigtig langt rundt i alle krogene af min angst. For første gang i over to år følte jeg mig fri igen. Fri til at overskue mit liv, give mine børn fuld opmærksomhed og omsorg, fri til at besøge venner igen – bare fri til at være mig igen.
Jeg tror på, at alle vores oplevelser lagres et sted i kroppen. I hvert fald fik jeg “banket” noget af den negative energi ud af kroppen og kan nu leve et herligt liv igen med mulighed for at give mine omgivelser det bedste af mig uden først af skulle mærke efter, om der er noget, jeg er angst for. Jeg har læst en del omkring tankefeltterapi efter mit besøg hos Elisabeth og umiddelbart kan det hjælpe mod meget andet end panikangst. Jeg vil varmt anbefale alle, der måtte have små eller store problemer at prøve det.
UDTALELSE
Pludselig fik jeg et panikanfald, mens jeg var ude at køre i arbejdstiden. Jeg blev omgående kørt på hospitalet og undersøgt, men lægerne fandt ikke noget. Jeg var sygemeldt i to måneder, før en psykiater fortalte mig, at jeg havde panikangst. Okay, hvad så nu? Tiden gik, og jeg fik det værre og blev faktisk lidt depressiv. Min mor læste tilfældigvis om Elisabeth og TFT i Søndag og syntes, jeg skulle prøve det af.
Jeg var enormt skeptisk og tænkte, at det var kvaksalveri. Der skete jo ingenting. Anden gang måtte jeg nu alligevel tilstå, at noget påvirkede mig. Jeg blev varm indeni og fik også gåsehud. Jeg kan huske, jeg sagde: ”Nu skal jeg dæleme ud og køre bil igen!” Jeg havde stadig nogle små angstanfald men intet i sammenligning med tidligere. Efter tredje behandling var stort set væk. Jeg bankede mig selv tre gange efter, og det virkede sgu! Jeg har fået mit liv tilbage. Alt er præcis som før – inden angsten. Det kører bare!”
Rene Fjeldstad (fra TV2), 37 år
UDTALELSE
Jeg læste en artikel om TFT og kontaktede Elisabeth Aarup og fortalte hende om det fængsel af angst, jeg levede i. Efter blot én behandling, var uroen væk.
Stressen ramte mig som et lyntog! Den kom bagfra og sparkede benene væk under mig. Mig som ellers havde styr på alt – undtagen mine værdier, prioriteter og mit eget velbefindende. Det var for længst forsvundet i karriere og travlhed i jagten på ”det perfekte liv”…. I 2003 fødte jeg min anden søn som kun var 16 måneder yngre end sin storebror. Under min 2. graviditet havde jeg meget dårlig samvittighed over for min arbejdsplads, da jeg næsten lige havde været gravid og på barsel. Derfor arbejdede jeg ekstra meget og gik først på barsel én uge før min fastsatte termin. Jeg arbejdede, på det tidspunkt, for et stort amerikansk IT selskab, som under min barsel var under en stor omstrukturering grundet opkøb af et andet firma. Kort efter jeg havde født, blev jeg kontaktet af min chef, som pr. telefon meddelte mig, at min stilling var nedlagt, og at jeg derfor var flyttet over i en anden stillingskategori, som desværre medførte forringede ansættelsesvilkår. Dette skabte en masse usikkerhed og utryghed læs stress (ikke mindst økonomisk) i en periode, som skulle helliges moderskabet og familien og hvor overskuddet i forvejen er minimalt.
Så skete det…. En måned efter Julius kom til verden, fik jeg mit første angstanfald. Det kom som et lyn fra en klar himmel. Svimmelheds- og angstanfald og en ubeskrivelig uro fyldte pludselig hele mit liv. Jeg søgte rådgivning hos min læge, som meddelte mig, at jeg var ramt af stress. Herefter opsøgte jeg forskellige psykologer med speciale i Angst og Kognitiv terapi, desværre uden nogen effekt. Så læste jeg en artikel om TFT og kontaktede herefter Elisabeth Aarup. Vi talte om min situation og aftalte en tid. Efter blot én behandling var uroen væk. Efter 5 behandlinger var min angst væk!
Managementkonsulent, Janni Sønderskov
UDTALELSE
Pludselig fik jeg et panikanfald, mens jeg var ude at køre i arbejdstiden. Jeg blev omgående kørt på hospitalet og undersøgt, men lægerne fandt ikke noget. Jeg var sygemeldt i to måneder, før en psykiater fortalte mig, at jeg havde panikangst. Okay, hvad så nu? Tiden gik, og jeg fik det værre og blev faktisk lidt depressiv. Min mor læste tilfældigvis om Elisabeth og TFT i Søndag og syntes, jeg skulle prøve det af.
Jeg var enormt skeptisk og tænkte, at det var kvaksalveri. Der skete jo ingenting. Anden gang måtte jeg nu alligevel tilstå, at noget påvirkede mig. Jeg blev varm indeni og fik også gåsehud. Jeg kan huske, jeg sagde: ”Nu skal jeg dæleme ud og køre bil igen!” Jeg havde stadig nogle små angstanfald men intet i sammenligning med tidligere. Efter tredje behandling var stort set væk. Jeg bankede mig selv tre gange efter, og det virkede sgu! Jeg har fået mit liv tilbage. Alt er præcis som før – inden angsten. Det kører bare!”
Rene Fjeldstad (fra TV2), 37 år
UDTALELSE
Startede i februar 2006, med at føle mig meget utilpas med jævne mellemrum, pludselig meget svedig, hjertebanken og rystelser. Helbredstilstanden blev bare dårligere i løbet af 2006, med en del sygedage som konsekvens. Efter mange besøg hos egen læge, samt div. Undersøgelser på sygehus/specielklinikker blev resultatet at diagnosen ”panikangst” blev stillet i september.
Jeg startede almindelig psykolog behandling, med langsom bedring. Læser i et blad at der er noget der hedder tankefeltterapi som skulle kunne afhjælpe panikangst, tager kontakt med Elisabeth og starter behandling februar 2007. Efter 1. behandling kan jeg mærke udefinerbar ændring i kroppen. Efter 2. og 3. behandling begynder der fysisk at ske en ændring, får det langt bedre og dermed også mere positivitet. 4. og 5. behandling gør mig mere overbevist om at jeg nu kan klare at komme tilbage til en hverdag, med fuldtidsarbejde igen. Her i maj 2007, er jeg tilbage på fuld tid, og føler mig meget bedre tilpas både fysisk og psykisk, så jeg er helt sikker på at jeg nok skal komme tilbage til mit gamle jeg, ved at tænke positivt og lære at passe ”lidt” mere på sig selv.
UDTALELSE
Mit navn er Uffe Nielsen, jeg er 30 år, gift, og har en søn på 4 år, og jeg har haft nogle svære anfald af angst. Mine anfald skyldes, at jeg har fået stress, det er jeg helt sikker på. Min stress kommer af, at jeg stort set ikke har brugt noget som helst af det, jeg lærte på mit studie, siden jeg blev færdig i 2005. Jeg gennemgik det her fantastiske studie, som var hårdt, og noget jeg var nødt til, at arbejde for at komme igennem. Da jeg blev færdig, regnede jeg med, at jeg skulle ud og ligge verden ned, med alle de kundskaber jeg havde lært.
Siden jeg blev færdig, har jeg stort set ikke lavet noget, der krævede noget af min uddannelse eller af mig. Længe har jeg tvivlet på, om jeg måske skulle lave noget helt andet med mit liv. Tvivlen sammen med kedsomheden på mit arbejde er tilsyneladende gift for mig, og det er det, som har kørt mig ned. Jeg var ikke klar over, hvor dårligt jeg havde det, før min kone sagde det i efteråret 2008. Så gik det op for mig, at jeg var nødt til at gøre noget. Så sagde jeg op, og det har jeg aldrig fortrudt et sekund. Efter nytår 2008/2009 fik jeg mit første og værste angstanfald, som gjorde, at jeg stort set ikke kunne bevæge mig i 3 dage. Det kom om aftenen, og føltes som en bølge af frygt, som skyllede ind over mig. Jeg havde aldrig før oplevet noget ligende. De følgende 3 dage havde jeg det virkelig dårligt. Det eneste jeg kunne, var at ligge på sofaen, og koncenterer mig om ikke at forsvinde. Det føltes virkeligt som om, jeg var ved at forsvinde ud i intetheden. Jeg gik til lægen dagen efter og fik lykkepiller og en indstilling til en psykolog. Lykkepillerne tog jeg kun i 2 dage, fordi jeg kunne mærke, at jeg fik det lidt bedre dag for dag. Jeg har ikke taget dem siden. Psykologen var jeg til 2 gange, og så følte jeg, at jeg var rask. Så gik der 1½ måned før jeg fik mit andet anfald, som var en del mildere end det første, men stadigvæk meget ubehageligt. Dagene efter mine anfald har jeg været utroligt deprimeret. Det har typisk taget 2-3 dage før det lettede.
Et par uger efter fik jeg et tredje, som var meget mildt. Da jeg kunne mærke, at anfaldene blev mildere og mildere, regnede jeg med, at de ville forsvinde. Så begyndt jeg at blive bange for, at de måske kom igen, og så blev jeg bange for angsten. Så kom anfaldene tilbage, lidt anderledes, men slemme, og så var jeg nødt til at gøre noget. Denne gang følte jeg også en modløshed, som om min liv aldrig ville blive bedre. Jeg tænkte, at anfaldene ikke ville gå over af sig selv, når det var sådan noget angst for angsten. Så søgte jeg på nettet, og fandt noget, der hedder “Tankefeltterapi” med Elisabeth aarup. Det tiltalte mig meget, også fordi at jeg kom ud af huset, og blev “trykket på maven” af en behandler. Jeg havde ikke lyst til at prøve en psykolog igen, fordi jeg følte ikke rigtig, at det havde hjulpet. Terapien har været noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har prøvet. Allerede fra første behandling kunne jeg mærke en stor forbedring, og jeg begyndte så småt at håbe på at blive rask. Det tog 3 behandlinger så følte jeg mig ovenpå igen. Behandlingsformen er, at behandleren trykker nogle bestemte steder på din krop i et bestemt mønster, mens du tænker på de situationer, hvor du har været ramt af frygt eller modløshed. Det har en dæmpende effekt på frygten, som du kan mærke lige med det samme. Den teknik lærer du også, så du selv kan arbejde videre med det, hvis behovet skulle opstå. Jeg har selv brugt den en del, hvis frygten pludselig opstår. Jo mere du får dæmpet frygten, jo mindre kommer den. Det virker helt forrygende. På intet tidspunkt siden jeg begyndte behandlingen, har jeg følt, at frygten kom tilbage med fornyet styrke, det har hele tiden været mindre og mindre, og tilsidst er det på et niveau, hvor det er naturligt. Behandlingen gør dig ikke frygtløs eller giver dig følelsen af at være superman. Den hjælper heller ikke på dit job eller ægteskab, hvis det er det, som har kørt dig ned. Den hjælper udelukkende på dine følelser, så du kan få det overskud, som kræves for at ændre det, som har kørt dig ned. I dette tilfælde mit tidligere job. Det har været en voldsom rutchetur i mine følelser, men jeg har det meget bedre nu. Det skyldes helt klart terapien. Det som står meget klart for mig, her bagefter min sygdom, er, hvor virkeligt det føltes. Især modløsheden virkede så ægte og virkelig. På et tidspunkt følte jeg, at jeg ville blive invalid, hvis jeg ikke fik noget behandling i en alder af 30 år. Nu hvor jeg er kommet ovenpå, og kan mærke glæden for livet igen, er det utrolig at tænke på, at noget der føles så voldsomt, kan hjælpes så forholdsvist enkelt. Det er grunden til, at jeg skriver min historie. Der er mange mennesker derude, som har det dårligt, og som ikke ved, at der er hjælp at få rimeligt nemt. Behandlingen koster penge, og det vil måske afholde nogen fra at prøve den. Jeg synes, at det er de bedste penge, jeg nogensinde har givet ud.
Uffe, 30 år
UDTALELSE
Jeg husker at jeg i en aftenvagt kiggede på mit ur. Der var stadig halvanden time tilbage af vagten og det eneste jeg kunne tænke på var ” jeg kan ikke mere”. Jeg var gennemtræt og bange for at lave fejl eller være en dårlig sygeplejerske. Få uger efter kollapser jeg simpelthen på afdelingen og bliver akut indlagt . Herefter følger et langt forløb med undersøgelser, sygemelding og tilbage på arbejde efter et par uger. Men arbejdsglæden var fuldstændig væk. Jeg skifter job et par gange, men arbejdsglæden vil ikke komme igen. Jeg begynder at få problemer med svimmelhed, hjertebanken og vejrtrækningsbesvær, som lægerne betegnede som angstanfald udløst af arbejdsrelateret stress. Det ender med at jeg siger mit job op. Går til psykolog, men det hjælper ikke på mine symptomer, kun på forståelsen af situationens alvor. Går til hypnose, der hjælper til at slappe bedre af, men ikke på mine symptomer. Går til psykoterapi og lærer her nogle rigtigt gode redskaber til at komme videre og det hjælper mig meget. Men min vejrtrækning bliver ved at drille mig. Jeg hyperventilerer helt vildt, ved bare det mindste pres. Det er utroligt generende. På et tidspunkt er det så slemt at jeg kun kunne stå op når jeg skulle spise. Sad jeg ned kunne jeg ikke få luft.
Jeg bliver i denne periode ved at støde ind i navnet ” Elisabeth Aaup “. Artikler i gamle aviser og ugeblade osv. Jeg skriver en lang mail til Elisabeth og spørger om hun kan hjælpe. Det kan hun godt skriver hun bramfrit. Jeg fik en relativt hurtig tid, og kørte til Mørkøv. Jeg indrømmer: ” Jeg var vildt skeptisk, troede ikke rigtig på det, men var desperat, noget måtte gøres ” Elisabet går hurtigt igang med behandlingen. Ikke så meget snak, bare igang. Jeg blev bedt om at holde fokus på mit ubehag. Og efterhånden som Elisabeth fik banket sig igennem min 1. behandling blev det sværere og sværere at holde fokus på ubehaget. Jeg vil næsten sige umuligt .
Miraklet skete på vej hjem i bilen efter 1. behandling. Jeg begyndte simpelthen at tænke over fremtiden og fremtidige job med en lyst jeg ikke havde haft længe. Min vejrtrækning var næsten blevet normal og jeg var bare så glad og afslappet. Har efterfølgende yderligere haft 3 behandlinger og har ikke haft angstanfald eller vejrtrækningsbesvær af betydning siden jeg startede hos Elisabeth. Det er virkelig fantastisk. Med min sygeplejerske tankegang har jeg meget svært ved at forstå hvad der er sket og forstår det stadig ikke. Men det er jo også ligemeget om jeg forstår det. Det har jo virket fantastisk. Jeg har stadig en gang tilbage hos Elisabeth, men den har jeg besluttet mig for at gemme. Jeg har ikke brug for flere behandlinger lige nu, da jeg har det så godt. Men skulle jeg få tilbagefald igen engang, så ringer jeg til Elisabeth med det samme. Mange hilsner fra “sygeplejersken”
Sygeplejersken
UDTALELSE
Det startede med svære angstanfald i bilen, på arbejde. Jeg er håndværker og kører en del, så det påvirkede mig rigtig meget. Uroen og angsten var der altid. Det udviklede sig så til en voldsom angst for angsten. Kunne ikke køre bil alene længere og kunne ikke overskue noget. Jeg tror jeg var på vej til at få en depression. Jeg kunne slet ikke se nogen udvej. Jeg startede hos en psykolog, og det hjalp da osse en smule, men havde bare stadig mange og store angstanfald, og kunne stadig ikke køre bil. Så startede jeg hos Elisabeth. Jeg kunne mærke at jeg kom til at slappe rigtig meget af under første behandling, men allerede da jeg kom hjem, var angsten tilbage. Til gengæld forsvandt det hele næsten totalt efter anden gang, efter at vi behandlede på min overbevisning om at jeg aldrig ville komme af med min angst. Der var helt tydeligt min store skræk, og det der lissom holdt min angst på plads. Da dén var væk forsvandt min angst faktisk. Nu har jeg været her tre gange, og føler ikke jeg har behov for flere sessioner.
Anders, 25 år