ELISABETH HØJRIIS AARUP

Behandling af barn med angst

Børn med angst

Dyb, enkel og effektiv behandling af angst, depression, stress og negative følelser – på ekstremt kort tid

Enkel og nænsom behandling, helt uden bivirkninger
Ekstrem kort behandlingstid, ofte få timer
Mellem 80-90% dokumenteret succesrate

Jeg kan hjælpe dig

Mange børn og unge lider af angst.

Det kan være seperationsangst, angsten for at være væk fra far og mor og den tryghed, de udgør. Eller social angst, angsten for at være sammen med andre mennesker. Det kan også være generaliseret angst, som er en konstant og allestedsværende frygt. Dødsangst og panikangst er der også nogle børn der har.

Også OCD (obsessive compulsive disorder) er der et tiltagende antal børn, der udvikler. Alle former for angst hos børn og unge – diagnosticeret eller ej – består dog af en række psykiske følelser og fysiske eller kropslige symptomer. Man er usikker og genert, har mavepine og hjertebanken, når man skal i skole. Disse kan udvikle sig til svære og næsten kroniske smerter, det man ville kalde psykosomatiske lidelser eller reaktioner. Dvs. fysiske lidelser, der udspringer af en psykisk, følelsesmæssig ubalance.

Seperationsangst hos dit barn

Seperationsangst oplever man, når man har svært ved at være væk hjemmefra, væk fra far og mor og de trygge omgivelser. Man er bange for at blive “adskilt”, separeret. Dette kommer typisk til udtryk, når man skal i skole om morgenen. Man har ondt i maven og er bange. Det kan også ytre sig, hvis man skal overnatte hos venner eller skal på lejrskole med klassen. Mange oplever hjemve. Nogle gange handler en seperationsangst i virkeligheden om angsten for at miste. Dvs. dit barn er angst for, at der skal ske far og mor noget, mens man er i skole. Andre gange bunder en seperationsangst i, at barnet har taget ansvar for, hvordan forældrene har det og skal “passe på” far og mor. Det er ikke noget barnet gør bevidst, men er noget barnet ubevidst har taget på sig for at skabe tryghed for sig selv. Når barnet oplever, at far og mor har det godt, kan barnet slappe af og føle sig trygt. Men i skolen og væk hjemmefra, kan barnet ikke passe på forældrene. Derfor opleves denne situation som angstskabende.

Har du et barn med socialangst?

Dette er angsten for andre mennesker og angsten for at være sammen med andre mennesker.

Det er angsten for at udtrykke sig, angsten for hvad de andre tænker om én, dvs. angsten for de andres vurdering eller fordømmelse, angsten for at de andre kan se, man har angst, flovhed, skam, en følelse af utilstrækkelighed og uformåen, som bunder i mindreværdsfølelser. Fordi børn meget sjældent er bevidste om deres følelser og ikke har udviklet et sprog for følelser, kan det være svært for dem at tale om og give udtryk for. De oplever det ofte som et fysisk ubehag, smerter i maven, ondt når de skal være sammen med andre enten i skolen eller i fritiden. Et barn udtrykker ofte angst uden at være i stand til at forklare, hvad angsten handler om.

Disse følelser ledsages af en ulykkelighed og en ked-af-det-hed. Ved ekstrem socialangst kan børn udvikle det, man kalder selektiv mutisme. Barnet “vælger”, ubevidst at gøre sig stum, ikke at udtrykke sig, at trække sig helt ind i sig selv, når det er sammen med mennesker, det ikke føler sig trygt ved.

Typisk i børnehaven eller skolen, men også blandt familie og venner. Barnet kan være velfungerende inden for hjemmet og sammen med nærmeste familie, men trækker sig og bliver helt stumt i andre sammenhænge.

Play Video

Freja på tolv år

Generaliseret angst hos børn

Generaliseret angst hos børn og voksne er det samme. Det er de samme symptomer, der gør sig gældende. Dog kan den voksne i langt højere grad sætte ord på de symptomer og følelser der er i spil. Generaliseret angst er at være angst hele tiden.

Det er en følelse af stor fysisk uro, ængstelse, bekymrethed, forkerthed, mindreværd, utilstrækkelighed, usikkerhed på sig selv og derfor på andre, frygt for andres vurdering, skam, skyldfølelser, ensomhed, forladthed, fortabthed med mere.

Alle disse følelser tilsammen udgør angsttilstanden. Da det er følelser, der dannes og lagres i os over en længere periode, er det de færreste, som kender deres tilstand som en angsttilstand. Man har jo ligesom haft det sådan altid. Og et barn med angst tænker, at sådan har alle de andre det også, eller sådan er man bare.

Generaliseret angst opstår pga. en massiv negativ påvirkning over længere tid – typisk i de tidlige år.

OCD, tvangstanker og tvangshandlinger

OCD og tvangshandlinger opstår altid på baggrund af en ekstremt presset psyke og et dybt uoverskueligt indre følelsesliv. Følelserne fylder så meget, man har undertrykt dem alt for længe, og man har fuldstændig mistet følelsesmæssig orientering og indre styring. Dette er beskrivelsen af en OCD-psyke.

Barnet med denne form for lidelse har over en længere periode undertrykt svære følelsesmæssige problematikker eller traumatiske oplevelser. Måske har barnet påtaget sig ansvaret for, hvordan far og mor har det. Måske har barnet oplevet sin dybt alkoholiserede far blive kørt væk i en ambulance, døden nær, og følt sig skyldig over ikke at kunne gøre noget. Barnet kan også have oplevet sygdom eller dødsfald af en nærtstående morfar og derfor efterfølgende opleve angst for bakterier.

Traumer og voldsomme oplevelser, som barnet ikke ved, hvordan det skal forholde sig til psykisk, udløser voldsom angst. Man ser meget ofte stærke følelser af skyld og skam bag en OCD-reaktion. Det er derfor ikke OCD’en i sig selv, der er problemet, men alt det, der ligger nedenunder, som gør at barnet udvikler tilstanden.

Børn med panikangst

Panikangst er angst, der kommer i anfald og som lyn fra en klar himmel. Det er en pludselig og voldsom fysisk reaktion med høj puls, kvalme, svimmelhed og kraftig perspiration. Hele kroppen er i højeste alarmberedskab, og man føler, man mister kontrollen over éns krop. Man går i panik, derfra betegnelsen panikangst.

Fordi symptomerne er så kraftige og uden sidestykke, ender mange på skadestuen med mistanke om blodprop og hjerteanfald. Men panikangst er en psykisk betinget reaktion. Dvs. det er psyken, der reagerer på en overbelastning – ofte en følelsesmæssig overbelastning. Hos voksne ses denne overbelastning ofte i forbindelse med arbejdsrelateret stress, men et barn lider jo ikke af arbejdsrelateret stress. Når man taler stress, er det dog vigtigt at erkende, at arbejde eller ej så er stress (også den arbejdsrelaterede) altid en følelsesmæssig overbelastning. Det er presset på og fra vores ofte undertrykte, følelser, vi bliver stressede af. Det er dét, der giver det psykiske pres, og dét, der får psyken til at koge over eller bryde sammen med panikangst.

Hos børn er det lige sådan. Den følelsesmæssige overbelastning kan handle om mange ting. Dybest set handler det om for mange og for svære følelser, man har undertrykt for længe. Det kan være rigtig svært for barnet selv at udtrykke, hvad der ligger til grund for barnets angst, da det netop ikke har den følelsesmæssige bevidsthed, der skal til. Panikangst kan i nogle tilfælde medføre dødsangst, fordi symptomerne er så voldsomme, at man tror, man skal dø. Panikangst både hos børn og voksne medføre forventningsangst, fordi man hele tiden er bange for at få et anfald. Denne angst kan blive mere eller mindre konstant, fordi man netop aldrig ved, hvornår det næste angstanfald indtræffer.

Har du et barn med angst?

Tankefeltterapi er utrolig virksomt mod angst:

Ganske kort behandlingstid, ofte få timer
Op mod 90% succesrate
Nænsomt, uden bivirkninger og tilbagefald*

JEG KAN HJÆLPE DIT BARN