Katastrofetanker
Dyb, enkel og effektiv behandling af angst, depression, stress og negative følelser – på ekstremt kort tid
- Enkel og nænsom behandling, helt uden bivirkninger *
- Ekstrem kort behandlingstid, ofte få timer *
- Mellem 80-90% dokumenteret succesrate *
*Kilde: Dr.’s Andrade and Feinstein, læs mere her
Hvad er katastrofetanker?
Katastrofetanker er en angstlidelse. Den består af en uophørlig og nådesløs strøm af irrationelle, men voldsomme tanker der kredser om forestående katastrofer. De kan omhandle sygdom, tordenvejr, blæst, klima, død og ødelæggelse og angst for at miste sine børn eller nærmeste.
Katastrofetanker er det, man kalder en projektiv angstform. Det vil sige at man spejler en ubevidst psykisk angst inde i én selv, ud i noget udenfor én selv. Det gør man, fordi de følelser man er bange for, er alt for store, overvældende og “farlige”. Ved hjælp af fortrængning, som er en psykologisk beskyttelsesmekanisme, undgår man at mærke det farlige. Men følelserne er der stadigvæk, og de bliver så flyttet udenfor én selv stedet for.
Projektioner
Man ser nu angsten, det farlige, angstfulde, i noget andet, i uvejret, sygdomme, naturkatastrofer. Det vil sige, alle de ting der nu rører ved eller aktiverer, det vi har lukket af til, bliver vi nu bange for i stedet. Og fordi de rædselsvækkende følelser vi oprindeligt lukkede af er ubevidste, tror vi nu fejlagtigt at det er det udenfor os selv, vi er bange for. Vi projicerer, det vil sige vi spejler eller “ser”, de følelser vi ikke kan håndtere, ud i noget andet og tror så, at det er det vi er bange for.
For eksempel:
Man er måske bange for tordenvejr og voldsom blæst, natur- og klimakatastrofer, bange for at der skal ske éns børn eller nærmeste noget.
Denne angstform (som med andre i samme kategori; højdeskræk, flyskræk, sygdomsangst, angst for broer og motorvej m.m.), om en angst for tab af følelsesmæssig kontrol. Der er nogle følelser inde i os selv, vi er “katastrofalt” bange for, og som vi forbinder med noget ganske voldsomt. Så voldsomt at det indebærer en katastrofe.
Vi er bange for at mærke nogle bestemte meget dybereliggende følelser inde i én, for man er bange for, at man ikke kan styre disse følelser, at de skal tage kontrollen fra én, og at man mister kontrollen over sig selv. En dyb angst for at blive sindssyg følger ofte med disse angstformer.
Hvorfor får man katastrofetanker?
Bag denne angstform ligger der ofte en traumatisering, nogle dybe og voldsomme oplevelser, ofte i vores tidlige historie. Måske har man oplevet, at det var meget voldsomt derhjemme, at far og mor skændtes og sloges, og at man skulle gemme sig og samtidig passe på ens små søskende (som en klient med katastrofetanker fra min egen praksis havde oplevet i en alder af seks).
Denne byrde, både at opleve at éns far og mor slås og samtidig bære ansvaret for mindre søskende, er alt for stort et pres for et barns psyke. Man overlever ved at fortrænge, gennem kontrol, ved at tage sig sammen og efterstræbe en perfekthed udadtil. Ved at præstere. Det var jo det, man skulle som barn. Man skulle virkelig være i kontrol for at overleve. At præstere og kontrollere bliver éns overlevelsesstrategi.
Denne overlevelsesstrategi vokser man op med og sammen med. Det bliver til en del af éns psykiske “set up”, en del af den man er. Man glemmer, hvorfor det var sådan, og hvorfor man blev sådan. Men angsten, den dybe og tidlige angst, styrer én og ens liv. Hvis dette pres bliver for stort, kan det udløse decideret katastrofetanker og katastrofeangst.
Symptomer på katastrofetanker
- Angstsymptomer, som hjertebanken, sveden, rysten, stærk uro og kropsligt ubehag. Minder meget angstanfald og kan udvikle sig til disse
- Overtænkning, overdrevne bekymringer og angsttanker. Tanker der kredser om de situationer man er bange for- klimakatastrofer eller at der skal ske éns børn noget
- Følelser af irritabilitet, stress, søvnbesvær, utålmodighed, tab af kontrol, magtesløshed, håbløshed, mismod, nedtrykthed
- Overdreven kontroladfærd. Man chekker vejrudsigter konstant, læser om klimasituationen eller overvåger kontinuerligt ens børns færden.
Find mere information om katastrofetanker her: Psykoterapeutforeningen.dk, Sundhed.dk, Bedrepsykiatri.dk Mindhelper.dk
Hvad kan jeg selv gøre?
- Tanker og bekymringer opstår, når vi undertrykker følelser. Derfor handler det om at komme til stede lige nu. Det gør man ved at komme ned i kroppen. Man kan fx: dyrke motion, en rask løbe- eller gåtur. Mediterer med fokus på åndedrættet. Tage et varmt bad eller lytte til beroligende musik
- Tal med gode venner eller nærtstående familiemedlemmer. Det hjælper altid at lette hjertet og sindet, at blive set i éns indre smerte og mødt med forståelse
- Skriv dine tanker ned. Det hjælper at skrive dine bekymringer ned. Så flytter de ligesom udenfor dig og du får tømt sindet.
- Hvis det er voldsomt og vedvarende og påvirker din dagligdag i betydelig grad, så overvej at tale med din læge og få en henvisning til en psykolog, eller søg anden form for professionel hjælp.
HAR DU KATASTROFETANKER?
Kontakt mig
Lider du af katastrofetanker? Så kan jeg hjælpe dig i København, Aarhus og Aalborg – og alle omkringliggende byer! Med tankefeltterapi kan man naturligt og målrettet behandle på alle lidelser, følelser, symptomer og reaktioner. Virkning indtræder med det samme. Efter kun få timers behandling oplever mange et betydeligt fald i symptomer.
Ring gerne til mig på 40 36 87 82 for at høre nærmere eller for at booke en tid. Du er også velkommen til at udfylde kontaktformularen eller skrive direkte på min mail tft@elisabethaarup.dk. Alle henvendelser bliver besvaret inden for 24 timer.