​Bange for at flyve, bange for hunde, bange for andre mennesker, bange for nyt job, bange for ikke at være god nok, bange for mørket, bange for at sove, bange for eksamen, og bange for mange, mange andre ting…… Generelt kan kan sige at frygt (bange for…) er en momentær, sund og naturlig reaktion og angst er en irrationel tilstand og en unaturlig reaktion. Rigtig mange “bange for” følelser, kan tilsammen udgøre en tilstand af angst.

​At være bange, er en naturlig reaktion. Man kan være bange for alt muligt, og som regel findes der en forklaring på hvorfor man ér bange. Det er bare ikke sikkert vi kan huske den, og måske er den ubevidst eller fortrængt. Evnen til at blive bange er medfødt, og den har vi brug for, for at beskytte os mod overhængende farer eller til at sætte grænser.

​Vi har brug for at kunne tolkede situationer og sammenhænge vi færdes i, og det fortæller vores evne til at blive bange os bla. Man kan være på vagt, anspændt, urolig, mistænksom, mistroisk, nervøs, usikker, spændt – alle er følelsesmæssige reaktioner, der fortæller os at der er fare på færde. At blive bange når vi er i en faretruende situation, enten fordi vi står overfor en stor bjørn og vores liv er i fare, eller når vi er omgivet ef fjendtligt indstillede mennesker, der truer vores selvintegritet, er derfor en sund og naturlig reaktion.

​Angst er en irrationel tilstand og en sammensat lidelse. Angst består af mange forskellige følelser, symptomer og reaktioner der tilsammen udgør en angsttilstand eller en angstreaktion. Man kan sige at angst består af rigtig mange “bange for” følelser. Vi lider således af eksamensangst, når vi er bange for ikke at gøre det godt nok, bange for hvad de andre tænker, bange for at de andre kan se vi har angst, bange for at fejle, bange for at klappen går ned, bange for at miste kontrollen over os selv og vores krop, bange for nederlag, mfl. Eksamensangst, lige som så mange andre angstlidelser, består dog ikke alene af bange-følelser, men kan også bestå af følelser som utilstrækkelighed, nervøsitet, usikkerhed, mindreværd, forkerthed, fortabthed, ensomhed, uelskethed mfl. Det er individuelt hvilke følelser der indgår i en angstlidelse.

​Fobisk angst og frygt kan være tillærte og socialiserede. Hvis vores mor har edderkoppefobi, lærer vi som børn at edderkopper er farlige og at vi skal passe på. Vi adopterer hendes frygt. Derudover, bliver den frygt forstærket og kan udvikle sig til angst, når vi oplever vores nor bange. For hvem skal så passe på os? Barnet oplever at det dets psykiske fundament og grundlæggende tryghed forsvinder når far og mor er bange, for så er der jo ingen til at tage sig af os. Tæppet bliver revet væk under os, og nu er livet for alvor på spil for det lille barn, der jo ikke har nogen dybere forståelse af følelser, men bare oplever at de fylder det hele. Nogle børn kan i sådanne situationer blive traumatiserede, andre vil reagere med at passe på far og mor. At påtage sig ansvaret for at far og mor har det godt, netop for at beskytte sig selv mod en ekstremt truende situation, er et klassisk angst set-up. På denne baggrund er der mange der udvikler angst.

​Angstlidelser (panikangst, generaliseret angst, social angst, præstationsangst, mfl) er det man kalder belastningsreaktioner. Man kan forestille sig at psyken er ligesom en papkasse, som man propper en masse ting i. På et tidspunkt bliver papkassen fuld, og bliver man så ved med at proppe, så brister den, og tingene vælter ud. Sådan er det også med en overbelastet psyke. Vi har stoppet for mange følelser ned i den, og på et tidspunkt kan vi ikke rumme mere. Så kan man få angst (eller stress, depressioner, migræne, mavesår eller andet). Egentlig er angst en sund reaktion – det er bare en reaktion på en psyke der har været oppe i det røde felt meget længe, som har været udsat for et ekstremt følelsesmæssigt pres, og nu ikke længere kan rumme mere. Det er således et signal om, at vores følelsesliv koger, at noget inde i os, noget følelsesmæssigt, er alvorligt ude af balance.

​Hvad gør vi med vores bange følelser og vores angst og alle de følelser vi er presset af? De fleste undertrykker dem, forsøger at kontrollere dem, og leve med dem. For mange er angstfulde følelser skamfulde, og det kan derfor være svært at snakke om og svært at få bearbejdet. Mange af os har ikke lært at forholde os til vores følelser. Havde vi det, havde vi jo aldrig fået angst, og vi havde lært at håndtere det vi var bange for.

​Meget ofte er der faktisk sådan, at det er alle de følelser vi er presset af og med, vi egentlig er bange for. Vi er bange fordi vi associerer de følelser, med den oprindelig afvisthed og hårdhed vi blev mødt med, dengang vi oplevede disse følelser som små. Dengang måtte vi tit klare os selv, når vi havde svære følelser (som vrede, aggressioner, ulykkelighed, men også ustyrlig glæde og begejstring og sexualitet) fordi vores far og mor ikke kunne rumme dem. Dette gjorde os ensomme indeni, fortabte, forladte, forkerte og uelskede. Alle sammen følelser vi bærer med ind i vores voksne liv, og som skaber angst og frygt.

​Angst og alle vores bange-følelser kan behandles med tankefeltterapi. Man behandler både i overfladen, på alle vores symptom-følelser, vores angst og frygt, og så behandler man på alt det der ligger dybere. De dybere følelser er alle de fortrængte og undertrykte følelser, vi har med os fra barn. Så man behandler både på fortiden, vores barndom og opvækst, og så behandler man på nutiden og alle de følelser vi umiddelbart mærker som problematiske. Langsomt kan man hviske disse følelser ud med behandlingen, og på ganske kort tid er de væk. Dette fordi man så målrettet og direkte kan behandle på følelser, fremfor blot at tale om dem, og forstå dem intellektuelt. Man ser at der over et forløb på fem behandlinger, er en succesrate på halvfems procent. Dette gælder selvfølgelig udelukkende hvis man konsulterer en meget erfaren terapeut.