Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Alternativ behandling af Separationsangst
Dyb, enkel og effektiv behandling af separationsangst uden medicin, depression, stress og negative følelser – på ekstremt kort tid
- Enkel og nænsom behandling, helt uden bivirkninger *
- Ekstrem kort behandlingstid, ofte få timer *
- Mellem 80-90% dokumenteret succesrate *
*Kilde: Dr.’s Andrade and Feinstein, læs mere her
Jeg kan hjælpe dig
Separationsangst
Separationsangst handler om angsten for at være adskilt. Typisk at være adskilt fra vores forældre.
Det kommer til udtryk hvis vi skal sove hos vores kammerater, skal på lejrskole eller weekendophold, skal passes af barnepiger eller bedsteforældre. Det kan også ske hvis vi selv skal have venner overnattende. For så har vi ikke som barn, den samme umiddelbare kontakt til vores forældre som vi plejer at have.
Måske sover vi stadig hos forældre. Måske vågner vi midt om natten og er mørkerædde og har brug for at der er en voksen. I disse tilfælde kan det være svært at have kammerater sovende.
♦ Tankefeltterapi er en både effektiv og nænsom behandlingsform til separationsangst, og derfor særdeles velegnet til børn og unge der lider af angst. Læs mere om børn og unge med angst her.
Hjemvé
Det er ofte sådan separationsangst i udgangspunktet ytrer sig. Man har det sjovt og fint i løbet af dagen når man er hos sin kammerat, man leger og tænker ikke over at man skal blive der om natten. Men når mørket falder på og sovetidspunktet nærmer sig, begynder man at få en knude i maven.
Man er bange for natten, bange for at skulle ligge vågen et fremmed sted. Bange for hvem man skal række ud efter. Man er bange for de følelser der går i gang (og som man af gode grunde er ubevidst omkring). Følelser af ensomhed, forladthed, frygten for mørket, af fortabthed, af at skulle klare sig selv.
Forventningspres
Men dette kan også ske når vi skal i skole ved højlys dag, omgivet af venner og voksne der kender os. Vi er væk fra de trygge omgivelser og vi er et sted (skolen), hvor der forventes noget af os.
Vi skal sidde stille, vi skal præstere, vi skal være sammen med folk vi ikke har valgt at være sammen med (vores klassekammerater), vi skal lave ting vi ikke nødvendigvis har lyst til eller oplever en dybere mening med. Og vi skal helst være dygtige til det hele. Det vil med andre ord sige, tage os sammen. Uden at klynke.
Der er et enormt skjult forventningspres, ingen har gjort os opmærksomme på og som alle bare tager for givet at vi kan håndtere. For sådan er livet nu engang indrettet.
♦ Har du et barn eller er forælder til et ungt menneske der mistrives? Jeg kan hjælpe dig! Læs mere om Tankefeltterapi eller kontakt mig gerne.
Angst for at miste
Selve angsten for at miste kan være en skjult angst i angsten. Sådan er det ofte med angst, at den indebærer flere angstelementer eller består af andre angstlidelser.
Separationsangst, hvad enten den opstår hos et barn eller en voksen, handler ofte om at man er bange for at miste en forælder. Man er bange for at der skal ske forældrene noget mens man er væk fra dem. Det er ikke sikkert man som barn ved det, men det betyder ikke at det ikke forholder sig sådan.
Et eksempel på, hvordan dette kan opstå, er hvis man har oplevet at mor eller far er alvorligt stressramte eller ramt af svær sygdom. Barnet kan være bange for at det skal udvikle sig, at forælderen skal få det værre mens barnet er væk, og man udvikler således et ubevidst ønske om at være tæt på forælderen, så man kan sørge for at der ikke sker noget. Husk på at følelser ikke er rationelle, men udtryk for dybereliggende behov, længsler, fortrængninger.
♦ Tankefeltterapi kan hjælpe dit barn.
✉ Book en tid hos mig og få hjælp med det samme!
Voksenbarn
Har man som barn oplevet at far og mor har været igennem længere tids sygdom eller har de lidelser og diagnoser, de kæmper med og selv har svært ved at tage ansvar for, ses det tit at barnet tager ansvar. Barnet vil gøre alt for at far og mor har det godt, for kun sådan har barnet det godt. At tage ansvar som barn er et forsøg på at skabe tryghed for sig selv, i omgivelser der ikke i sig selv er trygge.
Det er utrygt for et barn, hvis det oplever en forælder der ikke kan tage vare på sig selv, skal indlægges eller har en psykisk sygdom. Det sætter dybe spor, for så skal barnet skabe dets egen tryghed. Det kan et barn jo ikke. Så udvikler man voksen adfærd, eller bliver et ”voksent” barn. Man lærer tidligt at tage ansvar. Man lærer at man skal passe på far og mor, for de kan ikke passe på sig selv. Alt dette gør barnet, for i sidste ende at skabe tryghed for sig selv i en verden, der er uoverskueligt skræmmende.
Man skal forestille sig, at når vi er små, så udgør vores forældre selve fundamentet i vores liv og selvopretholdelse. De er jorden under vores fødder, de er det fundament vores ”jeg-struktur” står på og vokser ud af. Hvis det mangler, eller er ustabilt, vil vi vokse op med en iboende rædsel i os, en grundlæggende usikkerhed og utryghed. Dette danner kimen til angstlidelser ikke kun senere i livet, men ses allerede i de tidlige år.
Særligt sensitiv
Ekstra følsomhed eller ekstra sensitivitet, har været en populær betegnelse i mange år, uden at være en egentlig diagnose (ikke en del aF ICD 11, International Classification of Diseases).
At være sensitiv er både noget vi er født med, men også et karaktertræk vi udvikler når det er påkrævet. Det vil sige når omstændighederne er så udfordrende, at den eneste måde vi som børn kan overleve på, er ved at være ekstremt opmærksomme på vores omgivelser.
Kun sådan kan vi beskytte os selv, mod noget der er faretruende, men ofte usynligt og uforudsigeligt. Det er meget voldsomt for et barn og kan have næsten uoprettelige konsekvenser.
Det er således en karakteregenskab der fremmes og vokser ud af vores iboende og medfødte selvopretholdelsesdrift.
♦ Har du et barn der er særligt sensitiv og har I brug for hjælp?
☏ Ring til mig!
Antennebarn
Det er således en karakteregenskab der fremmes og vokser ud af vores iboende og medfødte selvopretholdelsesdrift.
Et godt eksempel, er hvis omgivelserne er ustabile eller direkte uforudsigelige. Som at have en far eller en der er alkoholiker. Vi ved aldrig rigtigt hvad vi kan regne med og hvilket ben vi skal stå på. Der er intet der er stabilt eller trygt.
Faktisk det modsatte. Måske har den alkoholiserede forælder en udadreagerende adfærd, er aggressiv, vi kan derfor ikke have kammerater med hjem, vi skammer os og fordi vi gør det, forsøger vi at skjule det de egentlige forhold derhjemme. Vi ser samtidig at vores kammerater kommer fra trygge og stabile hjem, og det skaber følelser af forkerthed og mindreværd og ensomhed.
Den måde et barn skaber tryghed for sig selv på i utrygge og angstfremkaldende omgivelser, er ved at ”have antennerne ude”. Vi mærker hvordan de andre har det. Vi afkoder adfærd, stemninger, situationer og skjulte signaler. Og vi forholder os til det. Vi er konstant på vagt, vores krop er i vedvarende alarmberedskab, for ud af ingenting kan eksplosive situationer opstå.
Det kan blive til vedvarende angst og en vedvarende antenne-adfærd, for det holder ikke op selvom i bliver ældre. Langt fra. Det bliver en fast bestanddel af vores adfærdsmønster, vores relationer og omgang med andre og vores måde at færdes i livet på. En ufrivillig, men ubevidst del af den måde vi kender os selv på.
Intelligente børn
Man ser også at en voksende andel af mistrivsel hos børn og unge faktisk skyldes at nogle børn er højt begavede. Høj begavelse eller IQ, er ikke blot en fordel for dem der er født med den, men kan være den direkte årsag til at et barn mistrives i skolen. Man føler sig anderledes og forkert, fordi man ikke er ligesom de andre.
I skolen klarer man opgaverne hurtigt og keder sig. Ingen ser én, for lærerne har nok at se til med de andre børn, så man er overladt til sig selv. Opgaverne og lektierne er kedelige, umotiverende og meningsløse.
Man har typisk også andre fritidsinteresser end ens skolekammerater. Fordi man ikke spejler sig i de andre skoleelever, kan der hurtigt opstå en følelse af at være forkert, udenfor og ensom. Mange oplever at være fyldt med mindreværd, fordi alle de andre tilsyneladende er velfungerende og trives.
Det er ikke ualmindeligt at børn med høj intelligens udvikler skolevægring, lavt selvværd, føler sig ensomme, misforståede og anderledes.
☏ Ring nu – jeg kan hjælpe dit barn!
Har dit barn separationsangst?
Tankefeltterapi er utrolig virksomt mod angst:
- Ganske kort behandlingstid, ofte få timer *
- Op mod 90% succesrate *
- Nænsomt, uden bivirkninger og tilbagefald *
*Kilde: Dr.’s Andrade and Feinstein, læs mere her
LIDER DIT BARN AF SEPARATIONSANGST?
Jeg kan hjælpe dig
Med tankefeltterapi kan man naturligt og målrettet behandle på alle lidelser, følelser, symptomer og reaktioner.
Virkning indtræder med det samme. Efter kun få timers behandling mod angst oplever de fleste at være ikke bare symptomfrie, men ligeledes at være ude af hele den følelsesproblematik, der ligger nedenunder.
Ring gerne til mig på 40 36 87 82, for at høre nærmere, eller for at booke en tid. Du er også velkommen til at udfylde kontaktformularen, eller skrive direkte på min mail tft@elisabethaarup.dk. Alle henvendelser bliver besvaret inden for 24 timer.
